ZERO WASTE

 

Zero Waste

Zero Waste er meget oppe i tiden, en international trend, der vokser stødt i disse år på grund af klimakrisen og behovet for at gøre noget, ændre livstil, leve grønnere, minimere plastikforbruget m.m.

Bea Johnson har skrevet en fremragende bog: Zero Waste – gør tilværelsen enkel ved at reducere dit affald, 2018. Bogen er oversat til dansk.

Bea Johnson og hendes familie med mand og 2 børn bor i USA og har i flere år levet efter principperne i Zero Waste. Bea Johnson er begejstret for de nye muligheder, denne livsstil har betydet for familiens hverdag og deres liv.

Man bliver glad, når man læser bogen, for tænk, hvis vi alle reducerede vores forbrug, genanvendte vores affald og minimerede plastikforbruget på samme måde. Beas familie`s restaffald kan på 4 år være i en glaskrukke. Det er ambitiøst, men alle kan være med.

Zero Waste bogen viser eksempler på, at det nytter at reducere mængden af affald for at undgå forurening af naturen og miljøet.

Der er mange fordele ved Zero Waste. Ud over at undgå affald og plastik, så kan du reducere madspild og mængden af farlig kemi i husholdningen og i de daglige plejeprodukter ved at forbruge mindre og vælge grønnere alternativer.

Bea Johnson beskriver i detaljer, hvordan du ved 5 enkle principper kan sige nej til ting, du ikke kan bruge, hvordan du trin-for-trin kan reducere dit forbrug, hvordan du kan genbruge og genanvende ting, som du er glad for, og hvordan du kan komposttere og give noget tilbage til naturen.

Nu tænker du måske, ja, men så får man en fattigere tilværelse fuld af afsavn, som ikke er kompatibel med en moderne livsstil, når man gerne vil følge moden og tidens trend.

Til det kan jeg sige, at det har aldrig været vigtigere at leve grønt, gøre noget for klimaet og miljøet, og mange unge flytter netop på landet eller ud af byerne, når de stifter familie, fordi mulighederne er større for at leve grønt og bæredygtigt. Bevidstheden om at det nytter at tage ansvar ved at droppe plastik, og minimere forbruget er stødt voksende i takt med de forandringer, vi oplever i stigende grad ikke bare i Danmark men globalt.

I bogen får du gode råd og en beskrivelse af fordelene ved en Zero Waste livsstil uden moralisering eller løftede pegefingre.

Hvert rum gås igennem, køkkenet med indkøb af dagligvarer, badeværelset, toiletartikler og wellness. Soveværelse og garderobe. Rengøring og vedligehold. Arbejdsplads og reklamer. Børn og skole. Ferier og gaver og fremtiden med Zero Waste.

Der er masser af brugbare tips og ideer til at leve sundere, billigere og gøre noget aktivt for at minimere affaldsforbruget i hverdagen, så du får mere tid til det, der betyder allermest, din familie, dine venner, dit liv, og med Zero Waste er du med til at gøre noget for klimaet og og miljøet.

Til inspiration er der en lukket facebookgruppe Zero Waste Danmark, hvor medlemmerne deler tips og ideer til en grønnere hverdag.

Selv er jeg også med, og her på siden deler jeg tips til at leve sundere, grønnere og mere bæredygtigt.

Lige til sidst, denne anbefaling er ikke reklamefinancieret eller sponsoreret af hverken Bea Johnson eller facebook.

God læselyst og grønne hilsener
Eva

Læs om Zero Waste:

https://zerowastehome.com – Bea Johnsons website

Alt: Bea Johnsons livsstil

ereolen: Caline Leonhardt: Bæredygtig livsstil

Jasminbusken – biernes og sommerfuglenes ynglingsbusk i haven

Jasminbusken – biernes og sommerfuglenes ynglingsbusk i haven

Madnørderne – herlig TV-serie på DR

Madnørderne – herlig TV-serie på DR

Rabarbertærte m. rude-låg og mandeldrys

Rabarbertærte m. rude-låg og mandeldrys

Skøn rabarbertærte

Skøn rabarbertærte

Miljøvenlige sunde skønhedsprodukter

Miljøvenlige sunde skønhedsprodukter

Min yoga – næring til krop og sjæl

Min yoga – næring til krop og sjæl

Om at bo på landet – fordomme & glæder

Om at bo på landet – fordomme & glæder

Det bi-venlige læhegn

Det bi-venlige læhegn

Bæredygtige Bento bokse til picnic-turen

Bæredygtige Bento bokse til picnic-turen

Meditation i naturen

Meditation i naturen

Vinteropbevaring af frugt

Vinteropbevaring af frugt

Efterår i Norditalien

Efterår i Norditalien

Forår i Loire Dalen

Forår i Loire Dalen

Forår i Provence

Forår i Provence