ØKOLOGISK UKRUDTSMIDDEL

DET ER SKØNT, DET ER SOMMER 
OG ALT BLOMSTRER
MEN DET BETYDER OGSÅ UKRUDT

HER FÅR DU OPSKRIFTEN PÅ ET MILJØVENLIGT ØKOLOGISK UKRUDTSMIDDEL.

Hvis du gerne vil undgå at bruge RoundUp eller ukrudtsbrændere i denne tørre sommer, så er her en god opskrift på et hjemmelavet ukrudtsmiddel.

Eddike indeholder eddikesyre, derfor skal du ikke bruge ukrudtsmidlet på fliserne for at undgå skjolder, men ukrudtsmidlet egner sig godt til udendørsområder, hvor der er meget ukrudt.

Det er også en god ide at blande ukrudtsmidlet udenfor, så du undgår stænk på flisegange. Beskyt øjnene og brug handsker.

Jeg har testet ukrudtsmidlet på vores plads foran huset, hvor der er små sten og en del ukrudt, fordi vi ikke sprøjter.
Se billedet øverst.

Ukrudtsmidlet virker i løbet af få dage, og du skal derefter blot tage et par handsker på og fjerne det visne, gule ukrudt.
Det er nemt og tager ikke lang tid.

 

FREMGANGSMÅDE:

1 stor plastik vandkande med spreder, der kun bruges til dette formål

5 liter vand
1/2 liter hvid eddike
1 dl fint salt
1 dl opvaskemiddel u. tilsætningsstoffer eller farvestoffer
Handsker

Hæld ingredienserne i vandkanden, rør rundt og vand ukrudtet med sprederen på vandkanden. Ukrudtet visner efter kort tid.
Skyl beholderen grundigt efter brug.

Fortsat god sommer og en dejlig sensommer!

økologisk ukrudtsmiddel