EFTERÅRSLØVET BLIVER TIL SKOVMULD I DIN HAVE

FORÅR ER PLANTETID

DU KAN NEMT LAVE DEN DEJLIGSTE SKOVMULD TIL DIN GÅRDHAVE ELLER HAVE, SÅ DINE PLANTER FÅR EN GOD START.

Vi bor i Bøgeskoven på Stevns, så om efteråret er vores have forvandlet til et farverigt flor af efterårsløv både i gårdhaven og haven med de 84 frugttræer, læhegnet og de mange gamle træer.

Bladene er overalt, og vi nyder årstidernes skiften, bøgeskovens smukke efterårsfarver og oplevelsen af de mange blade i haven i gule, røde, gyldne og brunlige nuancer.

Bladene bliver i vinterens løb forvandlet til dyrebar muld, der giver næring til blomsterbedene i gårdhaven om foråret, de nyplantede frugttræer eller buske, de nyplantede stauder eller roser, i krydderurtehaven, i krukker og potter – ja overalt i haven på steder, der trænger til ny muld.

BEDET MED SKOVMULD

Skovmulden kommer fra et stort rundt bed 3/4 – 1 meter dybt midt på græsplænen, hvor der tidligere var plantet store rhododendron.

Nu kører jeg trillebørefulde med  efterårsløv, grannåle og visne blomster til kompostering i bedet.

Husholdningsaffaldet med frugt- og grøntsagsskræller samt kaffefiltre med kaffegrums bliver komposteret i en lukket beholder i et år, hvorefter det køres ud til bedet og vendes i bladmulden, når det er færdig komposteret.
På den måde har vi ikke haft problemer med rotter.

Bladene falder efterhånden sammen i kompostbedet og bliver til den dejligste skovmuld, let og porøs, og bedet kan rumme store mængder af bladmuld.

Nederst i bedet har jeg desuden lagt kompostorme, der er med til at fremme en naturlig kompostering, og regnvandet gør, at komposten altid er tilpas fugtig.

Efterårsløvet bliver til dejlig skovmuld i din have

Du kan plante en busk eller en staude i dette kompostbed, hvis du synes.

Jeg har valgt at lade bladenes egne farver dominere bedet.

Jeg køber ikke længere muld hos planteskolerne eller henter på genbrugsstationer, nu henter jeg mulden til alle bedene i haven med min lille trillebør.

Jeg kan varmt anbefale dig denne metode til din have eller gårdhave.

Du er på den måde aktivt med til at gøre noget for miljøet, fordi skovmuld tilfører den næring og de mikroorganismer, dine planter har brug for, hvorimod købejord eller kommunens kompostjord er et helt andet produkt.

Det tager ikke ret lang tid, så kan du hente skøn, velduftende let og næringsrig skovmuld til alle dine bede på denne måde.

LÆS OM VINTERDÆKKE I GÅRDHAVEN

 

Efterårsløver bliver til dejlig skovmuld i din have

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *