En hyggelig tur til Sofiero i Helsingborg

Ikke sponsoreret.
Henning kørte til Sofiero Slotspark i Helsingborg i går på job, og jeg var med. Det regnede lidt ind imellem, men vi havde heldigvis paraplyer med.

Her er nogle stemningsbilleder fra Sofiero og den smukke slotspark i Skåne.

Sofiero har en spændende historie og tætte relationer til både det danske og svenske kongehus. Dronning Ingrid legede her som barn i begyndelsen af 1900-tallet i parken ved slottet, og Ingrid bevarede interessen for blomster hele livet.

Sofiero

Sofiero

Sofiero har den smukkeste beliggenhed med vandudsigt fra parken. Man kan se Helsingør og Kronborg fra stranden.
Parken er inddelt i dejlige haverum f.eks. rhododendronhaven, dahliahaven, rosengangen, Dronning Ingrids duftende have, have med små rhododendron, Dronning Silvias blomstersmykke. skulpturer m.m.

Parken er både for børn og voksne, hvor man i sommerperioden både kan lege og hygge eller spise sin medbragte mad i de hyggelige haverum eller under de smukke træer.

Sofiero

På vej rundt i den 17 hektar store park bliver man overrasket over smukke granitudstillinger af stenskulpturer f.eks. en labyrint med løver og digte.

Sofias Bro er tegnet af den berømte danske arkitekt Bjarke Ingels. Broen er S-formet som Sofiero og fører over en smuk dal med et væld af blomstrende rhododendron, stedsegrønne planter og et rislende vandløb.

Sofiero er en skøn park med farverige forårsblomster, dejlige sommerblomster og overdådige rhododendron og dahlia. Året rundt holdes der koncerter på Sofiero.

I Sofiero Slotspark kan man også nyde en kop kaffe og et stykke kage i Bistro Orangeriet eller spise middag på Sofiero Slot på den fantastiske terrasse, hvor der er en smuk udsigt ud over parken og ned til vandet.

Sommerhilsener
Eva

Læs mere om Sofiero:

Sofiero Slot og Slotspark

Sofiero – www.sydsverige.dk

I Dronning Ingrids fodspor – Om Sofiero

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.