FORÅR I PROVENCE

PROVENCE I SYDFRANKRIG ER ET FAVORITREJSEMÅL.

HER KAN DU LÆSE OM VORES TUR TIL SKØNNE ORANGE I ALPES COTE D`AZUR, HVOR DU KAN SE UNIKKE ANTIKKE BYGNINGSVÆRKER FRA ROMERTIDEN.

Orange

ORANGE

Vi boede i centrum af den hyggelige by Orange, så vi nemt kunne finde ind til byen, når vi skulle på tur eller spise frokost og middag om aftenen.

Vi var på en guidet tur rundt i byen de første dage til Thèatre Romain og byens mange spændende historiske bygninger med bla. unikke kunstværker, keramik og kunst fra romertiden.

Thèatre Romain bliver stadig brugt til udendørs koncerter og teaterforestillinger og er et imponerende bygningsværk med flot akustik.

Nimes

NIMES

Vi kørte også til Nimes, der ligger i kort afstand fra Orange, hvor vi så Pont du Gard, den romerske akvædukt i det flotte naturområde og den fantastiske Arènes de Nimes, hvor romerne holdt gladiatorkampe og fester.

Gigondas

GIGONDAS

Vi besøgte Gigondas, der er en typisk provencalsk landsby med hyggelige små restauranter og cafèer. Byen er pittoresk med små huse, gårdhaver og dejlige haver omgivet af den smukkeste natur.

Der var en lille botanisk have på toppen af en bakke i byen tæt ved landsbykirken med krydderurter, forskellige vinplanter og stedsegrønt.

Den lille botaniske have er vild og frodig, så det er klogt at holde de mindste i hånden, når man går på de snoede stier tæt ved kanten,

Vi besøgte også La Cave Gigondas, en kendt lokal vingård, hvor vi smagte vin med lækre charcuteries og oste.

Mont Ventoux

MONT VENTOUX

Derefter kørte vi til Mont Ventoux, Det Skaldede bjerg kendt fra Tour de France.

Det var en fantastisk oplevelse – udsigten og naturen er skøn.

Carpentras

CARPENTRAS

Til sidst var vi på torvedag både i Orange og Carpentras, hvor vi nød det eksotiske marked med både afrikanske og franske fristelser lige fra tøj, sko, tasker og krydderier til lækre franske oste, pølser, brød og blomster.

Det var en skøn tur, og jeg kan varmt anbefale ferie i Provence.

Du kan se flere billeder og små videoklip fra turen på Instagram.

LÆS MERE OM PROVENCE:

Hvis du gerne vil lave en blomstertur til Provence, så kan jeg anbefale Musèe de la Lavande i Coustellet

Læs om Provence her.

Læs om Alpes Cote d`Azur her.

Læs om Orange her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *