LAV DIT EGET FLYDENDE PLANTEGØDNING

DU KAN NEMT LAVE FLYDENDE PLANTEGØDNING

Blomster og planter har brug for næring i vækstsæsonen, derfor er det en god ide at gøde, men du behøver ikke købe kvælstofgødning.

Brændenælder indeholder både vitaminer, mineraler og jern.

Nælderne har et højt kvælstofindhold og tilfører dermed jorden en høj næringsværdi.

Derfor er brændenældegødning rigtig godt til din have og nemt at lave selv.

Du skal bruge:

Stor ren beholder f.eks. en spand gerne med låg.
Brændenælder
Handsker
Vand

Brændenælderne lægges i beholderen, der fyldes 3/4 op. Beregn 10 liter vand til 1 liter brændenælder.

Du skal kun bruge blade og stængel på den øverste del af planten, ikke roden.

Hæld koldt vand i beholderen og læg låg på.

Lad det stå i 14 dage, hvorefter du sir brændenældesaften igennem et klæde eller fjerner brændenælderne.
Husk handsker.

Det lugter grimt, men det er naturligt og lige klar til brug.

Brændenældesaften fortyndes 1:10 med vand, når du gøder i haven eller i gårdhaven. Dobbelt fortynding, når det er spæde planter, der skal gødes.

Brændenældegødningen er også virksomt mod lus på roser.

Jeg køber ikke kvælstofgødning eller flydende blomstergødning, men bruger helst denne gødning, fordi den er så god.

Brændenælderne henter jeg i skovkanten eller i haven, hvor jeg ved, de ikke bliver sprøjtet.

Det er godt med at give noget tilbage til naturen efter blomstringen.

LÆS MERE: 

Samvirke: 8 ting du kan bruge brændenælder til.

Danmarks Naturfredningsforening: Brændenælder i maden

Lav et kompostbed med skovmuld til din gårdhave eller have

Lav dit eget flydende plantegødning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *