Mormorliv – råd til at leve mere enkelt

Mormorliv

Ikke sponsoreret.
Jeg vil gerne anbefale en dejlig bog: Mormorliv – råd til at leve mere enkelt skrevet af Jane Ibsen Piber og udgivet på Forlaget Muusmann i 2021.

Bogen tager udgangspunkt i et varmt og interessant interview mellem barnebarnet Jane og hendes 101-årige mormor, som fortæller om sit liv på en gård på landet med gode råd om at leve på en mere enkel måde.

På bagsideteksten står følgende:
“Vi får råd om at inrette en rar hverdag, hvordan vi bekæmper den voksende klimakrise og biodiversitetskrise og stressepidemi. I samtaler får vi indblik i, hvordan forfatterens mormor har levet et langt liv med simple living og zero waste længe før, det blev hashtags.

Formålet med bogen er at vise, at nøjsomhed og at leve efter de gode gamle dyder ikke stjæler det gode liv, men derimod forstærker det. Ved at sætte farten lidt ned, holde fokus på alt det, vi allerede har, og blive bedre til at dyrke taknemmelighed og stærke relationer kan vi indhente os selv og leve gode liv. Intet mindre”.

God læselyst!

Forårshilsener
Eva

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.