SKØNNE RABARBER

RABARBERGRØD

DEN SKØNNE SMAG AF SOL OG SOMMER

Her får du en opskrift på rabarbergrød og dejlig rabarbersaft.

Du kan også læse et indlæg om den nye rabarber Anna Obling, der er produceret af Flemmings Planteskole og Havecenter.

Denne rabarbersort er skøn, mild og sød i smagen med fine sprøde stilke, der er nemme at plukke, og planten har en god størrelse til en gårdhave.

skønne rabarber

RABARBER – EN NEM GRØNTSAG

Rabarber Rheum x hybridum bruges som frugt men er botanisk set en grøntsag, der oprindelig kommer fra Kina, hvor rabarberroden blev brugt som lægemiddel.

Der er ca. 70 sorter rabarber, der igennm tiden har vokset i klosterhaver, apotekerhaver, slotshaver, i private haver og i gårdhaver.

Rabarber bruges idag mest til grød, desserter, i kager eller i bagværk, og den fine, sprøde grøntsag har mange anvendelsesmuligheder og er nem at dyrke i haven eller i gårdhaven bare, den får nok vand.

Rabarber høstes i hele juni måned, og stilkene trækkes bedst inden Sct. Hans, så skal planten gødes, og blomsterstanden fjernes, så udbyttet ikke formindskes det følgende år.

Derefter så skal planten bare have ro indtil august, hvor der igen kan trækkes lækre rabarberstilke.

RABARBERSAFT

500 gr. skyllede friske rabarber
Kornene fra 1 vaniljestang
200 gr. rørsukker
2 stjerneanis

Rabarber skylles godt og skæres i mindre stykker, der kommes i en gryde sammen med vaniljekornene, rørsukker og stjerneanis.

Det skal koge op og simre i 10-12 minutter. Gryden sættes til afkøling en times tid og hældes gennem et klæde, så urenheder sis fra.

Den færdige rabarbersaft opbevares i køleskab i lukkede glasflasker. Holdbarhed 14 dage.

RABARBERGRØD

Dette er opskriften på en skøn klassisk rabarbergrød, som vi alle kender det. Rabarbergrød er lækkert som dessert eller rødgrød en sommermorgen.

4 pers.

800 gr. rabarber
Kornene af en vaniljestang
1 dl vand
1 spsk. Maizena eller kartoffelmel rystes godt med 2 spsk. koldt vand til jævning
175 gr. sukker og lidt sukker til drys på den færdige rabarbergrød

Serveres med mælk eller is

Rabarberbladene fjerne og stilkene skylles godt, skæres i små stykker, der hældes i en gryde med vand. Kog op med sukker, vaniljekorn samt vaniljestangen.

Koger i ca. 20 min. under låg ved svag varme med jævnlig omrøring.

Lidt af rabarberkompotten blandes med jævningen og hældes tilbage i gryden, hvor det langsomt bliver til grød.

Smag til med sukker og hæld derefter den færdige rabarbergrød op i en ildfast skål.

Drys med lidt sukker på grøden, så der ikke kommer skind.

Lad grøden afkøle helt, og stil derefter i køleskab en times tid, så den er helt kold, når den skal spises med lidt mælk eller is.

Pyntes eventuelt med et par mynteblade eller lidt flødeskum.

I Online kurset Sommer i gårdhaven er der også en opskrift på en lækker rabarbertærte, du kan bruge som dessert eller til picnickurven.

Fortsat god sommer!

Skønne rabarber

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *