Hop i havet

 

Hop i vandet

Nu er vi i slutningen af oktober, og Strandforeningen tager badebroen ned og sætter den i vinterhi efter endnu en dejlig badesæson i Bøgeskov.

Badebroen er bred og lang med en en dejlig blød bademåtte i sandet foran broen og en fin bænk med udsigt ud over Østersøen, Stevns Klint og Bøgeskov Havn.

Badebroen inviterer til at tage en dukkert eller bare sidde og nyde udsigten ud over vandet tæt ved Traktørstedet og Gjorslev Bøgeskov.

Havvand er sundt for krop og sjæl

Det sætter gang i blodomløbet og vejrtrækningen med en dukkert. Man føler sig godt tilpas efter et havbad og får en dejlig fornemmelse af liv i hele kroppen.

Havbad styrker immumforsvaret, og saltvand er fyldt med næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som optages gennem huden. Havbad modvirker stress, og man føler glæde og velvære.

Selv elsker jeg de stille sommermorgener, hvor solens stråler glitrer i vandet, og der er ikke en vind som rør sig. Bare ligge i vandet, nyde stilheden og være tilstede i nuet. Det er så dejligt. Derfor kan jeg kun anbefale at hoppe i vandet, hvis du har mulighed for det.

Her er nogle tips til, hvis du tænker på at blive vinterbader eller svømme i åbent vand.

Læs om at bade i havvand:

Berlingske. Vidste du det? Det sker der i kroppen, når du hopper i havet.

Respektforvand.dk: Kom godt igang med vinterbadning

Ældresagen: Vinterbadning. Sådan kommer du igang.

Bevæg dig for livet: Svøm i åbent vand

Miljøstyrelsen: Badevand

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *