EFTERÅRSKRANSE MED LYNG, VIRBUNUM OG BLOOMBUX

Efterårskranse

SPONSORERET

Efteråret nærmer sig og dermed også den hyggelige tradition med kranse på dørene i september – oktober og Julekranse i november – december.

I år binder jeg efterårskransene af Bloombux, Viburnum, Hebe og Lyng i forskellige farver.

Efterårskranse

BLOOMBUX

Rhododendron Bloombux minder meget om Buksbom og har næsten de samme egenskaber.

Fordelen ved Bloombux er  de små rosa blomster og det flotte løv.

De stedsegrønne planter blomster i maj-juni måned.

Bloombux er langsomtvoksende og kan på 10 år få en størrelse på 60 x 70 cm.

Den smukke stedsegrønne plante kan formklippes, hvilket gør Bloombux velegnet til gårdhaver eller små haver samt i potter på terrassen.

Bloombux er ligesom Buksbom nemme at formere med stiklinger, og planten får et sundt udseende med lidt flydende plantegødning i vandkanden engang imellem.

Planten må ikke tørre ud og trives bedst i et almindeligt surbundsbed.

Bloombux er et godt alternativ til Buksbom, der er ramt af sygdom.

Læs mere om Buksbom her.

Efterårskranse

VIBURNUM

Vi har 2 stammede stedsegrønne Viburnum i gårdhaven, der hvert år blomstrer med smukke hvide blomsterskærme, og planterne har flot kraftigt mørkegrønt løv og røde bær.

Viburnum trives i almindelig veldrænet havejord, der holdes tilpas fugtig.

Planten sætter mange nye lysegrønne skud, hvis den beskæres og gødes med  lidt blomstergødning i vandkanden.

Viburnum er velegnet til dekorationer eller lys om vinteren, og planten blomstrer over en længere periode.

Efterårskranse

LYNG

Lyng med den latinske navn Erika stammer fra Sydamerika og fra Afrika, Middelhavslandene og det øvrige Europa.

Erika er en meget stor familie med ca. 700 forskellige stedsegrønne dværgbuske med nåleformede blade.

Nogle blomstrer om foråret og andre i sensommeren, og man kan have glæde af Lyng i hele vinterperioden.

Lyng er en surbundsplante, der trives bedst i fuld sol, hvor jorden holdes tilpas fugtig og veldrænet gerne tilsat blade eller nåle. Der gødes med almindelig rhododendrongødning og vandes godt i vækstperioden.

Efterårskranse

Det er en god ide at beskære planten, når Lyngen har blomstret, dog må der ikke klippes så meget, at det grønne løv fjernes.

Man kan samle frø til nye planter, der ofte udvikler sig forskelligt fra moderplanten.

Lyng er en smuk plante, der findes i mange forskellige farvevariationer, der blomster i foråret eller sensommeren f.eks. hvide, lyserøde, rubinrøde og mørklilla nuancer.

Lyng er smuk i dekorationer og kranse og kan også plantes i krukker, blot man sørger for et godt dræn med sten eller lecakugler i bunden.

Efterårskranse

HEBE

Billedet ovenover viser Hebe, der kan bruges på samme måde som Lyng, men planten er mere sårbar om vinteren og skal dækkes med gran eller blade.

Hebe er en slægt på mere end 100 arter, hvor de 90 hører hjemme på New Zealand.

Planten stammer fra Australien, New Zealand, Papua New Guinea, Rapa Nui, Falklandsøerne og Sydamerika.

Det er en charmerende lille busklignende plante med farverige blomster i finurlige former og flot grønt løv.

Planten trives bedst i et surbundsbed, der holdes tilpas fugtig og gødes jævnligt i vækstsæsonen med rhododendrongødning.

Hebe er flot sammen med stedsegrønne planter i dekorationer eller kranse, og planten kan også bruges i krukker.

Flemmings Planteskole & Havecenter har et stort udvalg af forskellige sorter Lyng og Bloombux, Viburnum og Hebe kan købes eller bestilles på stedet.

Det er en oplevelse at se det store udvalg af planter og blomster, buske og træer hos Flemmings Planteskole & Havecenter, der ligger  med udsigt ud over den smukke Lekkende Sø nær Præstø.

 

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov