FORÅR MED HELLEBORUS

Forår med Helleborus

SPONSORERET
HELLEBORUS ER VIDUNDERLIGE FORÅRSBEBUDERE, FORDI DE BLOMSTRER OM VINTEREN OG I DET TIDLIGE FORÅR.

PLANTESKOLEN STEGE BUGT HAR LIGE NU ET FLOT UDVALG AF HELLEBORUS.

Forår med Helleborus

SMUKKE JULEROSER OG PÅSKEKLOKKER
Juleroser og påskeklokker med det latinske navn Helleborus har aldrig været mere populære i de danske haver end nu og det med god grund.

Helleborus stammer fra bjergrige områder på Balkan, og blomsterne vokser vildt i Alperne.

Juleroserne Helleborus Niger har smukke snehvide blomster og flotte kraftige stedsegrønne blade, og de vidunderlige påskeklokker Helleborus orientalis findes  i forskellige nuancer lige fra de sart pastelfarvede til de mørke næsten sorte og purpurfarvede blomster.

Der er smukke ensfarvede Helleborus og dobbelte blomster, prikkede udgaver og påskeklokker med præstekraver.

Netop forskelligheden, variationen og de mange farvekombinationer er et særkende for Helleborus.

Forår med Helleborus

HELLEBORUS ER NEMME
Helleborus lyser i gårdhaven eller i bedene i haven med deres ynde og er et tegn på, at foråret omsider er på vej.

Helleborus niger julerosen blomstrer alt afhængig af vejret fra december til april, og Helleborus orientalis påskeklokkerne lidt senere fra januar og frem til maj-juni måned.

Helleborus er nemme at passe. Juleroser og påskeklokker trives bedst i delvis skygge f.eks. i et skovbed eller i nærheden af buske eller træer, og planterne må ikke tørre ud.

Jorden skal være let fugtig med et godt dræn, så blomstrer Helleborus smukt i hele vækstsæsonen.

Helleborus trives bedst med at stå det samme sted i haven eller i gårdhaven og ynder ikke at blive flyttet eller delt, men det kan godt lade sig gøre, hvis blot  den graves op med rigelig jord omkring rødderne.

Juleroser og påskeklokker kan både plantes i bede i haven eller i krukker, hvis blot planterne har et godt dræn.

Forår med Helleborus

FRØFORMERING AF HELLEBORUS
Helleborus kan frøformeres ved at samle frøkapslerne, når de er bestøvet og svulmer op i løbet af forsommeren.

Frøkapslerne bliver mørkebrune og åbner sig, når de lægges et lunt, tørt sted.

De små frø skal derefter sås hurtigst muligt enten i et bed eller i potter, og de vil derefter spire det følgende forår.

Spiringen forudsætter at potterne står køligt gerne udenfor i læ eller i et uopvarmet drivhus.

Det tager 3 år før nye Helleborus er fuldt udviklet og sætter de første blomster.

Forår med Helleborus

HELLEBORUS I KRUKKER OG BEDE
Helleborus er smukke sammen med andre forårsplanter eller løgvækster f.eks.  hyacinter, erantis, vintergækker, iris eller tulipaner, og sammenplantningerne kan bruges som velkomst i en krukke ved døren eller på et bord i gårdhaven.

Juleroserne og påskeklokkerne er også smukke i et skovbed, hvor de vokser vildt og kan få lov til at brede sig som et farverigt og frodigt bunddække.

Planteskolen Stege Bugt har lige nu et flot udvalg af Helleborus både til bede og krukker og rådgiver gerne om julerosernes og påskeklokkernes trivsel eller kombinationer med andre forårsblomster.

PLANTESKOLEN STEGE BUGT
v. Lars B. Jensen

Ulvshalevej 51
4780 Stege

Tlf. +45 55810535

Email: 3879@interflora.dk

www.planteskolenstegebugt.dk

Følg planteskolen på Facebook.