DEJLIG ØKOLOGISK MIRABELLEMARMELADE

dejlig økologisk mirabellemarmelade

ØKOLOGISK MIRABELLEMARMELADE SMAGER DEJLIGT OG ER SUNDT, FYLDT MED VITAMINER.

HER ER EN OPSKRIFT PÅ ØKOLOGISK MIRABELLEMARMELADE MED GULE FRUGTER. 

Mirabellemarmelade smager skønt f.eks. på et stykke ristet brød med ost eller til morgenmaden.

dejlig økologisk mirabellemarmelade

Mirabelletræet kan stå hvor som helst i haven f.eks. i et læhegn eller i en frugthave sammen med andre frugttræer.

Træet giver mange frugter i sensommeren og fås enten med gule eller røde mirabelleblommer.

Det bedste tidspunkt at høste mirabelleblommerne på er i august, når frugterne stadig er faste og sprøde og ikke for bløde og melede i smagen.

Her er en nem og hurtig opskrift på mirabellemarmelade, der kan laves på 15 min.

dejlig økologisk mirabellemarmelade

MIRABELLEMARMELADE

1 kg. gule eller røde mirabelleblommer
800 gr. sukker
4 dl. vand
1 spsk. kartoffelmel

3 rengjorte skoldede glas med låg

Mirabelleblommerne skylles grundigt og hældes derefter i en gryde sammen med 4 dl vand. Gryden varmes op til kogepunktet under omrøring.

Når mirabelleblommerne er kogt ud, passeres mirabellerne og vandet igennem en sigte, så skind, små sten og stilkene sorteres fra.

Den siede mirabellemasse hældes derefter tilbage i gryden, skummes eventuelt lidt af, og sukkeret tilsættes under omrøring sammen med kartoffelmel.

Mirabellemarmeladen koger derefter op under omrøring, tykner og hældes derefter direkte på de rengjorte glas. Låget skrues på med det samme.

Holdbarhed: 1 – 3 måneder. Opbevares køligt.

God sensommer og god syltning!

dejlig økologisk mirabellemarmelade