FORÅRSKRUKKER MED HELLEBORUS

Forårskrukker med Helleboris

SPONSORERET

HELLEBORUS BLOMSTRER OM VINTEREN OG DET TIDLIGE FORÅR.

DERFOR ER JULEROSER OG PÅSKEKLOKKER SKØNNE AT PLANTE I FORÅRSKRUKKER I HAVEN ELLER I GÅRDHAVEN, HVOR DE LYSER OP OG SPREDER GLÆDE.

I dette indlæg er der nogle eksempler på, hvordan du kan kombinere Helleborus med f.eks. løgvækster eller forårsblomster.

Blomsterne kan desuden bruges til små “udstillinger” på et cafe`bord i haven, i gårdhaven eller ved døren.

Det er en god ide at sørge for et godt dræn i bunden f.eks. Leca eller små sten, så regnvandet kan løbe væk.

Forårskrukker med Helleboris

Helleborus niger julerose, Muscari perlehyacint, Fritillaria,
Narcis, Hyacint, Hornviol

Forårskrukker med Helleboris

Tulipaner Baby Blue, Hellebores niger julerose, Muscari
perlehyacint, vibeæg, Narcis, Hornviol

Helleborus niger julerose, Hyacint, Erantis, Vintergækker,
Primula.

 

Forårskrukker med Helleboris

Forårsblomster klar til at sætte i krukken sammen med
Helleborus orientalis påskeklokker.

Her kan du læse om de enkelte planter:

HYACINT

Hyacint er en klassisk løgplante, der bruges ved juletid i dekorationer.
Hyacinter er stærkt duftende, når de springer ud i rosa eller hvide farver med flotte ranke blomsterstande.

TULIPAN

Tulipanen er i slægt med Liljefamilien. Tulipanen er løgplante, der blomstrer i foråret med smukke blomster i mange forskellige farver og sorter.

MUSCARI

Perlehyacinth er en slægt med ca. 20 arter, som er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus og det sydlige Europa. Løgplante med smukke blå
perleformede blomster på planten.

FRITILLARIA

Fritillaria eller Vibeæg er en planteslægt, som er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Det er en smuk løgvækst med nikkende tulipanlignende blomster i rosa eller blålilla nuancer.

NARCIS

Narcis er en slægt med ca. 50 arter, der er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa. Det er flerårige urter med knolde. Narcis kendes bla. som påskelilje og pinselilje.

GALANTHUS

Slægten Vintergæk er udbredt i Balkan-området. Det er små løgplanter, som har hvide blomster med grønne markeringer. De formerer sig ved både løg og frø.

ERANTIS

Erantis, eller have-erantis, er en lav, flerårig urt af den type, man kalder “knoldplanter” med gule blomster. En af de smukkeste forårsbebudere med tidlig blomstring.

HORNVIOL 

Horn-Viol er en staude, der bruges meget som prydplante. Det er dens natur at have violette blomster med flere farver.

HELLEBORUS

Helleborus er fællesbetegnelsen for den smukke julerose Helleborus niger og påskeklokken Helleborus orientalis.

Helleborus blomstrer om vinteren og det tidlige forår, når det stadig er koldt.

Helleborus niger juleroser er smukke som stedsegrøn
plante i en krukke i haven, gårdhaven eller på altanen.

Forårskrukker med helleborus

Store flotte Helleborus orientalis påskeklokker kan
plantes enten alene eller sammen med forårsblomster
i matchende farver.

Forårskrukker med Helleboris

Helleborus findes i mange forskellige farver og sorter
med vidt forskelligt udseende.

Du kan sammensætte blomsterne til smukke forårskrukker
til din hoveddør, din have eller din gårdhave.

Planteskolen Stege Bugt har lige nu et flot udvalg af Helleborus både til bede og krukker og vejleder gerne om julerosernes og påskeklokkernes trivsel, og du kan få flere tips til smukke forårskrukker med Helleborus.

PLANTESKOLEN STEGE BUGT
v. Lars B. Jensen

Ulvshalevej 51
4780 Stege

Tlf. +45 55810535

Email: 3879@interflora.dk

www.planteskolenstegebugt.dk

Følg planteskolen på Facebook.

FORÅR MED HELLEBORUS

Forår med Helleborus

SPONSORERET
HELLEBORUS ER VIDUNDERLIGE FORÅRSBEBUDERE, FORDI DE BLOMSTRER OM VINTEREN OG I DET TIDLIGE FORÅR.

PLANTESKOLEN STEGE BUGT HAR LIGE NU ET FLOT UDVALG AF HELLEBORUS.

Forår med Helleborus

SMUKKE JULEROSER OG PÅSKEKLOKKER
Juleroser og påskeklokker med det latinske navn Helleborus har aldrig været mere populære i de danske haver end nu og det med god grund.

Helleborus stammer fra bjergrige områder på Balkan, og blomsterne vokser vildt i Alperne.

Juleroserne Helleborus Niger har smukke snehvide blomster og flotte kraftige stedsegrønne blade, og de vidunderlige påskeklokker Helleborus orientalis findes  i forskellige nuancer lige fra de sart pastelfarvede til de mørke næsten sorte og purpurfarvede blomster.

Der er smukke ensfarvede Helleborus og dobbelte blomster, prikkede udgaver og påskeklokker med præstekraver.

Netop forskelligheden, variationen og de mange farvekombinationer er et særkende for Helleborus.

Forår med Helleborus

HELLEBORUS ER NEMME
Helleborus lyser i gårdhaven eller i bedene i haven med deres ynde og er et tegn på, at foråret omsider er på vej.

Helleborus niger julerosen blomstrer alt afhængig af vejret fra december til april, og Helleborus orientalis påskeklokkerne lidt senere fra januar og frem til maj-juni måned.

Helleborus er nemme at passe. Juleroser og påskeklokker trives bedst i delvis skygge f.eks. i et skovbed eller i nærheden af buske eller træer, og planterne må ikke tørre ud.

Jorden skal være let fugtig med et godt dræn, så blomstrer Helleborus smukt i hele vækstsæsonen.

Helleborus trives bedst med at stå det samme sted i haven eller i gårdhaven og ynder ikke at blive flyttet eller delt, men det kan godt lade sig gøre, hvis blot  den graves op med rigelig jord omkring rødderne.

Juleroser og påskeklokker kan både plantes i bede i haven eller i krukker, hvis blot planterne har et godt dræn.

Forår med Helleborus

FRØFORMERING AF HELLEBORUS
Helleborus kan frøformeres ved at samle frøkapslerne, når de er bestøvet og svulmer op i løbet af forsommeren.

Frøkapslerne bliver mørkebrune og åbner sig, når de lægges et lunt, tørt sted.

De små frø skal derefter sås hurtigst muligt enten i et bed eller i potter, og de vil derefter spire det følgende forår.

Spiringen forudsætter at potterne står køligt gerne udenfor i læ eller i et uopvarmet drivhus.

Det tager 3 år før nye Helleborus er fuldt udviklet og sætter de første blomster.

Forår med Helleborus

HELLEBORUS I KRUKKER OG BEDE
Helleborus er smukke sammen med andre forårsplanter eller løgvækster f.eks.  hyacinter, erantis, vintergækker, iris eller tulipaner, og sammenplantningerne kan bruges som velkomst i en krukke ved døren eller på et bord i gårdhaven.

Juleroserne og påskeklokkerne er også smukke i et skovbed, hvor de vokser vildt og kan få lov til at brede sig som et farverigt og frodigt bunddække.

Planteskolen Stege Bugt har lige nu et flot udvalg af Helleborus både til bede og krukker og rådgiver gerne om julerosernes og påskeklokkernes trivsel eller kombinationer med andre forårsblomster.

PLANTESKOLEN STEGE BUGT
v. Lars B. Jensen

Ulvshalevej 51
4780 Stege

Tlf. +45 55810535

Email: 3879@interflora.dk

www.planteskolenstegebugt.dk

Følg planteskolen på Facebook.

PLANTESKOLEN MED FLOWERPOWER

Planteskolen med Flowerpower

SPONSORERET

PLANTESKOLEN STEGE BUGT LIGGER TÆT PÅ MØNS KLINT, DEN LILLE IDYLLISKE Ø NYORD OG STEGE.

Møns smukke kystlinje med de bølgende marker ses lige ved Planteskolen Stege Bugt.

Den hyggelige blomsterbutik sælger friske afskårne blomster, farverige potteplanter, vin og chokolade samt firmagaver og brugskunst.

Planteskolen med Flowerpower

Planteskolen Stege Bugt har et stort varieret udvalg af blomster, planter, buske, træer, potter og krukker.

Planteskolen med Flowerpower

Tilbuddene vælges med omhu efter kvalitet, aktualitet og kundernes ønsker og det, man ikke har hjemme bestilles hjem med hurtig levering.

Planterne og blomsterne bliver ikke sprøjtet men passes med størst muligt miljøhensyn.

Planteskole med flowerpower

 

Planteskolen med Flowerpower

TIVOLIMESTER I BLOMSTERBINDERI OG FOREDRAG OM PODNING AF TRÆER

Planteskolen Stege Bugt har åbent hele året, og der er travlt op mod højtiderne og i feriesæsonen, hvor mange turister lægger vejen forbi planteskolen.

Alle får personlig betjening og professionel vejledning af planteskolens personale.

Lars B. Jensen, indehaver af planteskolen er uddannet væksthusgartner, udfører blomsterbinderi og samarbejder med flere landskabsarkitekter om  udarbejdelse af haveplaner m.m.

Lars B. Jensen holder desuden foredrag om podning og beskæring af træer.

Tine Andkjær Hansen er uddannet blomsterdekoratør med stolte familiemæssige traditioner for blomsterbinderi, arbejde i væksthus og gartneri.

Tine Andkjær Hansen er juniormester i blomsterbinderi, har vundet Tivolimesterskabet i blomsterbinderi og har senest deltaget i en udsendelse på TV om forårsdekorationer.

Planteskolen med Flowerpower

TV2 ØST – FLOWERPOWER

TV2 Øst og Sille har besøgt Planteskolen Stege Bugt i serien Flowerpower i december 2017.

Blomsterdekoratør Tine Andkjær Hansen kreerede en flot forårsdekoration i et stort fad, pyntede retro glasvaser og bandt en smuk buket med blandt andet Helleborus.

Se udsendelsen HER.

Planteskolen med Flowerpower

MØNS KLINT

Møns Klint er et imponerende naturområde med stejle klinter og en smuk kystlinje med strandområder, vild natur og flot bevoksning.

Der er sjælne Sortplettede Blåfugle sommerfugle, og 18 forskellige vilde orkidearter, der er fredede.

Verdens hurtigste fugl Vandrefalken holder også til på Møns Klint. Den kan flyve 180 km/t, når den jager sit bytte i luften og kan styrtdykke med en hastighed på næsten 300 km/t.
Vandrefalken er også fredet og kan observeres fra bestemte steder på Møns Klint. Spørg GeoCenter Møns Klint.

Møns Klint er Møns vartegn og udnævnt som Unesco`s biosfære.

På GeoCenter Møns Klint  kan du se interaktive udstillinger og film om Møns Klints geologi og historie.

Planteskolen med Flowerpower

NYORDS IDYLLISKE LANDSBY OG UNIKKE NATUR

I foråret om i sommerperioden er der mange turister, der besøger Møn for at se den smukke natur, Møns Klint eller opleve det unikke landsbymiljø på den lille ø Nyord, hvor der ikke kører biler.

Nyord er en lille ø på 5 km2 med smuk natur, vådområder og enge, hvor tusindvis af fugle holder til, og området er især i foråret og i sommerperioden et yndet udflugtsmål for natur- og fugleinteresserede.

Hele året holdes der en del arrangementer på den skønne ø Nyord, der ligger ikke langt fra et dejligt sommerhusområde, og Møns hyggelige købsstad Stege med gamle huse og idylliske stræder.

Læs mere om Møn på http://www.visitmoen.dk/

PLANTESKOLEN STEGE BUGT
v. Lars B. Jensen

Ulvshalevej 51
4780 Stege

Tlf. +45 55810535

Email: 3879@interflora.dk

www.planteskolenstegebugt.dk

Følg planteskolen på Facebook

 

EFTERÅRSKRANSE MED LYNG, VIRBUNUM OG BLOOMBUX

Efterårskranse

SPONSORERET

Efteråret nærmer sig og dermed også den hyggelige tradition med kranse på dørene i september – oktober og Julekranse i november – december.

I år binder jeg efterårskransene af Bloombux, Viburnum, Hebe og Lyng i forskellige farver.

Efterårskranse

BLOOMBUX

Rhododendron Bloombux minder meget om Buksbom og har næsten de samme egenskaber.

Fordelen ved Bloombux er  de små rosa blomster og det flotte løv.

De stedsegrønne planter blomster i maj-juni måned.

Bloombux er langsomtvoksende og kan på 10 år få en størrelse på 60 x 70 cm.

Den smukke stedsegrønne plante kan formklippes, hvilket gør Bloombux velegnet til gårdhaver eller små haver samt i potter på terrassen.

Bloombux er ligesom Buksbom nemme at formere med stiklinger, og planten får et sundt udseende med lidt flydende plantegødning i vandkanden engang imellem.

Planten må ikke tørre ud og trives bedst i et almindeligt surbundsbed.

Bloombux er et godt alternativ til Buksbom, der er ramt af sygdom.

Læs mere om Buksbom her.

Efterårskranse

VIBURNUM

Vi har 2 stammede stedsegrønne Viburnum i gårdhaven, der hvert år blomstrer med smukke hvide blomsterskærme, og planterne har flot kraftigt mørkegrønt løv og røde bær.

Viburnum trives i almindelig veldrænet havejord, der holdes tilpas fugtig.

Planten sætter mange nye lysegrønne skud, hvis den beskæres og gødes med  lidt blomstergødning i vandkanden.

Viburnum er velegnet til dekorationer eller lys om vinteren, og planten blomstrer over en længere periode.

Efterårskranse

LYNG

Lyng med den latinske navn Erika stammer fra Sydamerika og fra Afrika, Middelhavslandene og det øvrige Europa.

Erika er en meget stor familie med ca. 700 forskellige stedsegrønne dværgbuske med nåleformede blade.

Nogle blomstrer om foråret og andre i sensommeren, og man kan have glæde af Lyng i hele vinterperioden.

Lyng er en surbundsplante, der trives bedst i fuld sol, hvor jorden holdes tilpas fugtig og veldrænet gerne tilsat blade eller nåle. Der gødes med almindelig rhododendrongødning og vandes godt i vækstperioden.

Efterårskranse

Det er en god ide at beskære planten, når Lyngen har blomstret, dog må der ikke klippes så meget, at det grønne løv fjernes.

Man kan samle frø til nye planter, der ofte udvikler sig forskelligt fra moderplanten.

Lyng er en smuk plante, der findes i mange forskellige farvevariationer, der blomster i foråret eller sensommeren f.eks. hvide, lyserøde, rubinrøde og mørklilla nuancer.

Lyng er smuk i dekorationer og kranse og kan også plantes i krukker, blot man sørger for et godt dræn med sten eller lecakugler i bunden.

Efterårskranse

HEBE

Billedet ovenover viser Hebe, der kan bruges på samme måde som Lyng, men planten er mere sårbar om vinteren og skal dækkes med gran eller blade.

Hebe er en slægt på mere end 100 arter, hvor de 90 hører hjemme på New Zealand.

Planten stammer fra Australien, New Zealand, Papua New Guinea, Rapa Nui, Falklandsøerne og Sydamerika.

Det er en charmerende lille busklignende plante med farverige blomster i finurlige former og flot grønt løv.

Planten trives bedst i et surbundsbed, der holdes tilpas fugtig og gødes jævnligt i vækstsæsonen med rhododendrongødning.

Hebe er flot sammen med stedsegrønne planter i dekorationer eller kranse, og planten kan også bruges i krukker.

Flemmings Planteskole & Havecenter har et stort udvalg af forskellige sorter Lyng og Bloombux, Viburnum og Hebe kan købes eller bestilles på stedet.

Det er en oplevelse at se det store udvalg af planter og blomster, buske og træer hos Flemmings Planteskole & Havecenter, der ligger  med udsigt ud over den smukke Lekkende Sø nær Præstø.

 

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov

ASTRANTIA BUCKLAND – DEN YNDEFULDE STJERNESKÆRM

Astrantia Buckland Stjerneskærm

SPONSORERET

Astrantia Buckland Stjerneskærm er en smuk staude, der blomstrer i sommermånederne med små hvid/rosa og grønne blomster samlet i en flot blomsterstand over planten med et fint hvidt gennemsigtigt tyndt svøb.

Netop disse hvide/rosa blomsterblomsterstande gør planten til noget særligt, for lyset brydes smukt igennem blomstersvøbet morgen, middag og aften.

Stjerneskærm blomstrer fra juni til september og trives ved at stå delvis sol / skygge i almindelig god veldrænet havejord, der ikke tørrer ud.

Selve planten er tæt, grøn og buskagtig og kan efter nogle år blive ca. 60 cm høj og få en lidt bred vækst.

 

Astrantia Buckland Stjerneskærm

GOD INSEKTPLANTE

Stor Stjerneskærm tilhører Skærmplantefamilien, der vokser vildt i naturen i Nord og Mellemeuropas bjergrige egne.

Skærmplantefamilien består både af den giftige og meget farlige Bjørneklo, Gifttyde og Skarntyde men også de almindelig kendte krydderurter og grøntsager gulerod, fennikel, pastinak og dild.

Man må ikke spise Astrantia Buckland Stjerneskærm men nyde synet af de smukke blomster, der tiltrækker mange insekter og bier.

FORMERING

Man kan formere Stjerneskærm ved deling i det tidlige efterår men også ved at samle frø fra blomsterstandene efter blomstring. Husk havehandsker.

Det er meget vigtig at vande godt i hele vækstperioden, så planten ikke tørrer ud.

Astrantia Buckland – Stor Stjerneskærm findes i forskellige farver lige fra det hvide/ sart rosa til det mørkerøde / purpur nuancer, og stauderne egner sig til smukke buketter eller dekorationer.

 

Flemmings Planteskole & Havecenter har et stort udvalg af forskellige stauder herunder Astrantia Buckland Stjerneskærm, der kan købes eller bestilles på stedet.

Det er en oplevelse at se det store udvalg af planter og blomster, buske og træer hos Flemmings Planteskole & Havecenter, der ligger  med udsigt ud over den smukke Lekkende Sø nær Præstø.

 

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov

 Foto af Stor Stjerneskærm er udlånt af Sten Porse
CC-BY-SA-3.0

HELT NY SORT RABARBER – ANNA OBLING RABARBER

helt ny sort -Anna Obling rabarber

SPONSORERET

ANNA OBLING RABARBER

Anna Obling Rabarber er en helt ny sort rabarber, der er udviklet af Flemmings Planteskole & Havecenter.

Rabarberen har navn efter ejerne af planteskolen Lene & Søren Gammeljord `s barnebarn Anna.

Rabarberen er nem at dyrke på en solrig plads i haven og giver skønne rabarberstilke, der har en let sødlig smag og er velegnet til rabarberkompot, rabarberkager eller grød.

Anna Obling Rabarber har flotte bordeaux blade og sprøde, røde ikke gennemfarvede stilke med et middel oxalsyre indhold, hvilket gør dem velegnet til frysning og kompot.

Helt ny sort rabarber - Anna Obling Rabarber

RABARBER SORTER

Rabarber er kendt i Danmark siden 1835, hvor den har været brugt i køkkenet til rabarberkompot, grød eller kager.

Der findes mange sorter rabarber med forskellig udseende og smag.

Nogle rabarbersorter har fine tynde stilke med let sødlig smag og andre har en grovere struktur i stænglerne og knap så sødmefyldte.

Rabarber formeres ved deling, når planten har en vis størrelse, og man kan også så rabarberfrø i køkkenhaven.

Der er både tidlige og sene sorter rabarber, og smagen er meget forskellig fra sort til sort.

Det er æblesyreindholdet der bestemmer, hvor sød rabarberen er, og indholdet af oxalsyre kan også variere.

Oxalsyre kan være skadeligt i store mængder, derfor skal syren neutraliseret ved at følge opskrifterne.

SMAGEN AF RABARBER

Læs eventuelt denne skønne bog Smagen af Rabarber af Inger Vaaben med dejlige opskrifter med rabarber.

Flemmings Planteskole & Havecenter har et stort udvalg af forskellige køkkenurter herunder Anna Obling Rabarber, der kan købes eller bestilles på stedet.

Det er en oplevelse at se det store udvalg af planter og blomster, buske og træer hos Flemmings Planteskole & Havecenter, der ligger  med udsigt ud over den smukke Lekkende Sø nær Præstø.

 

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov

ALCHEMILLA MOLLIS – LODDEN LØVEFOD I GÅRDHAVEN

Achemilla Mollis - Lådden Løvefod i gårdhaven

SPONSORERET

SØGER DU EN NY STAUDE TIL DIT STAUDEBED?

LODDEN LØVEFOD HAR YNDIGE SMÅ “SVÆVENDE” LIMEFARVEDE BLOMSTERSTANDE OG IØJENFALDNE BLÅGRØNNE BLADE.

Lodden Løvefod med det flotte latinske navn Alchemilla Mollis er en ny staude, der har fanget min opmærksomhed.

UNIK STAUDE

Planten har fået sit karakteristiske navn, fordi de store blågrønne blade har form som løvefødder eller store kattepoter.

Bladenes lodne overflade fanger de glitrende vanddråber, når det regner eller den tidlige morgendug.

Lodden Løvefod er en unik staude, smuk og frodig i al sin enkelhed.

BLOMSTRING

Lodden Løvefod bliver 25 – 50 cm høj med blomsterstand, og planten blomstrer i juni-juli måned med lette limefarvede blomster, der nærmest svæver hen over planten.

Lodden Løvefod er velegnet til afskæring til blomsterbuketter eller dekorationer, og man kan også tørre blomsterstandene.

Planten trives bedst i almindelig god næringsrig havejord i sol eller halvskygge blot den bliver vandet i vækstsæsonen. Lodden Løvefod er en meget nem staude at passe i gårdhaven eller i haven.

FORMERING

Lodden Løvefod sår sig selv, hvis man ikke fjerner frøstandene, og planten breder sig villigt som bunddække, hvis den ikke tilpasses bedet.

Lodden Løvefod er flot sammen med andre planter både i det tidlige forår,  i højsommeren med de gulgrønne blomsterstande og hen på efteråret, hvor den står med smukke blågrønne blade.

BUKETTER & BLOMSTERDEKORATIONER

Lodden Løvefod er velegnet i buketter med farverige blomster eller blomster i råhvide, rosa eller blågrå nuancer eller grene.

Flemmings Planteskole & Havecenter har et stort udvalg af forskellige stauder bla. Achemilla Mollis – Lodden Løvedfod, der kan købes på stedet eller bestilles.

Det er en oplevelse at se det store udvalg af planter og blomster, buske og træer hos Flemmings Planteskole & Havecenter, der ligger  med udsigt ud over den smukke Lekkende Sø nær Præstø.

 

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov

STEDSEGRØNT I GÅRDHAVEN

Bloombux i gårdhaven

SPONSORERET

KAN DU LIDE STEDSEGRØNT I GÅRDHAVEN?

SØGER DU ET STEDSEGRØNT ALTERNATIV TIL BUKSBOM, DER BLOMSTRER SMUKT OG FRODIGT OM SOMMEREN?

Buksbom er en klassisk stedsegrøn plante, der pynter i krukker ved døren og i gårdhaven eller haven. Bloombux kan bruges som blomstrende stedsegrønt i gårdhaven.

Buksbom er flotte året rundt med det karakteristiske grønne løv, der danner en smuk baggrund for både blomster og buske.

Men mange Buksbom er syge.

SVAMPESYGDOMMEN

Buksbom er ramt af en svampesygdom der gør, at planterne hurtigt visner.

Buksbomkvistdød er en sygdom, der først for nylig er blevet kendt.

Svampesygdommen viser sig ved pletter på bladene, hvorefter løvet får en grålig farve og visner.

På undersiden af bladene kommer der svampemycelium dvs. svampesporer, der breder sig som et fint hvidt lag hen over bladene.

Svampesygdommen er invasiv og breder sig i mange danske haver.

Læs mere om Buksbomkvistdød på Haveselskabet.dk  eller Havenyt.dk.


BLOOMBUX – STEDSEGRØNT MED BLOMSTER

I vores gårdhave bliver Buksbom derfor skiftet ud med en ny surbundsplante Rhododendron Micranthum Bloombux, der er en skøn stedsegrøn plante med smukke rosa blomster.

Bloombux minder meget om Buksbom og har næsten de samme egenskaber.

Fordelen ved Bloombux er netop de små rosa blomster og det flotte løv, og planterne blomster villigt i maj-juni måned.

Bloombux er langsomtvoksende og kan på 10 år få en størrelse på 60 x 70 cm.

Den smukke stedsegrønne plante kan formklippes, hvilket gør Bloombux velegnet til gårdhaver eller små haver samt i potter på terrassen.

Bloombux er ligesom Buksbom nemme at formere med stiklinger, og planten får et sundt udseende med lidt flydende plantegødning i vandkanden engang imellem.

Planten må ikke tørre ud og trives bedst i et almindeligt surbundsbed.

Bloombux står nu i gårdhaven og vil pynte til Jul i en flot potte med lys ved døren sammen med juleroser, gran, kogler og røde æbler.

I år vil jeg desuden lave julekranse til dørene med Bloombux grene pyntet med rødternede bånd.

Flemmings Planteskole & Havecenter har et stort udvalg af Bloombux, der kan købes på stedet eller bestilles.

Det er en oplevelse at se det store udvalg af planter og blomster, buske og træer hos Flemmings Planteskole & Havecenter, der ligger  med udsigt ud over den smukke Lekkende Sø nær Præstø.

 

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov

HYDRANGEA BOBO I GÅRDHAVEN

Stjerneskærm i gårdhaven

SPONSORERET

KUNNE DU TÆNKE DIG EN OPSTAMMET PLANTE MED SMUKKE BLOMSTER  TIL DIN GÅRDHAVE?

Det er dejligt at se, når gårdhaven blomstrer både i bedene og i højden med roser på stativerne, og Lathyrus og Klematis på de spiralformede stativer ved huset.

Om efteråret nyder vi de smukke stedsegrønne Virbunum ved dørene med de hvide blomsterskærme og røde bær.

En nyhed i gårdhaven er den flotte stammede Hydrangea Paniculata Bobo også kaldet Dværg Høstsyren.

Den blomstrer ligenu yndefuldt med små hvide / rosa blomster og dejligt friskt grønt løv.

Stjerneskærm i gårdhaven

Hver dag kommer der nye små hvide blomster til syne i det grønne løv, og planten trives i et solrigt bed med lidt halvskygge i let fugtig veldrænet almindelig havejord.

Hydrangea blomstrer fra juni til september, og i den periode har planten godt af at få tilført lidt flydende gødning i vandkanden en gang imellem bare ikke for meget.

Hydrangea bliver kun ca. 60 cm høj som opstammet plante, hvilket er en god højde til en gårdhave eller en mindre have, og den blomstrer frodigt hele sommeren og får størrelse som en mellemstor busk.

Jeg har taget en stikling fra planten med “hæl” for at se, om jeg kan formere den til nye planter til haven.

Du kan få den dejlige Hydrangea Bobo hos Flemmings Planteskole & Havecenter

Det er en oplevelse at se det store udvalg af planter og blomster, buske og træer hos Flemmings Planteskole & Havecenter, der ligger  med udsigt ud over den smukke Lekkende Sø nær Præstø.

LÆS MERE OM:

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov

BLOMSTER & GRØNT- LEG & OPLEVELSER VED LEKKENDE SØ

Flemmings Planteskole & Havecenter

SPONSORERET

TAG PICKNICKKURVEN MED TIL LEKKENDE SØ!

BESØG FLEMMINGS PLANTESKOLE & HAVECENTER – SE DE SJÆLDNE BLOMSTER OG PLANTER OG NYD SYNET AF DEN SMUKKE SØ FRA BALKONEN.

HAVEN MED BLOMSTER & GRØNT – LEG & OPLEVELSER FOR HELE FAMILIEN

Flemmings Planteskole & Havecenter ved Lekkende Sø er en oplevelse for alle sanser.

Flemmings Planteskole & Havecenter

Her kan du året rundt se smukke, sjældne planter, blomster, buske og træer og et stort udvalg af almindelige planter både på friland og i store drivhuse.

Flemmings Planteskole og Havecenter

Du kan dufte de dejlige roser, når du går gennem haven ad snoede stier og nyde de smukke blomster, buske og træer fra de hyggelige siddepladser i haven.

Flemmings Planteskole og Havecenter

Du kan også få en kop kaffe på balkonen med udsigt ud over Lekkende Sø og nyde de skønne omgivelser fra et dejligt sted i haven.

Flemmings Planteskole & Havecenter


Flemmings Planteskole
er leg, hygge og underholdning for hele familien.

Børnene kan køre pedal gocarts og lege i sandkassen, og der er en gynge, der ligner et lille telt, hvor de mindste kan lege, mens mor og far kikker på planter og blomster.

Planteskolens maskot den store godmodige hund Idefix lunter rundt i haven, og børnene kan møde katten, der bor på planteskolen eller lytte til fuglesang ved den store voliere i drivhuset.

Flemmings Planteskole & Havecenter


Flemmings Planteskole & Havecenter
er indrettet med sans for det humoristiske.

Antikke hestevogne med sjove figurer og herlige billeder fra planteskolens historie gennem flere generationer er nogle af de oplevelser, du kan få ved at besøge planteskolen.

Flemmings Planteskole og Havecenter

Alt i fin harmoni med stedets historie og det store udvalg af blomster, planter, buske og træer, som Flemmings Planteskole byder på og den unikke beliggenhed ved Lekkende Sø.

LÆS MERE OM:

Flemmings Planteskole og Havecenter

Ugledigevej 48
4720 Præstø
TLF. +45 55996115

http://www.flemmings-planteskole.dk

LEKKENDE SØ

Historien om Lekkende

Lekkende Sø og Ugledige Skov