GLÆDEN VED AT STRIKKE

STRIK

DET ER HYGGELIGT AT STRIKKE

DETTE INDLÆG HANDLER OM GLÆDEN VED AT STRIKKE,
OG HVORFOR DET ER SUNDT OG GODT AT FÅ GANG I STRIKKEPINDENE.

I mange år lå strikkepindene i mit skab, men nu knitrer strikkepindene lystigt igen!

Der er flere grunde til, hvorfor jeg vil anbefale dig at strikke.

Strik er en skøn kreativ beskæftigelse, som du kan nyde både, når du er hjemme eller på rejse.

Jeg skal pendle frem og tilbage med toget til København og vil have mit lille strikketøj med i tasken. Strikketøjet skal også med i ferien.

Det er en skøn måde at slappe af på, og du bruger din tid på en god måde.

Strikning er en meditativ oplevelse, hvor du slapper helt af og nyder oplevelsen af dit strik f.eks. samtidig med hyggeligt TV eller din ynglingsmusik.

Det er også en kreativ oplevelse at strikke, for du skaber dit eget strik i dine farver og i dine mønstre.

Det er sundhedsfremmende at strikke, fordi du bla. mindsker gigt, og strik er godt for hjernen.

Strik øger koncentrationsevnen, og du bliver glad og får øget selvværd.

Strik er hyggeligt og overskueligt, og samtidig tjener det et godt formål, for du er med til at minimere plastik forbruget i verden ved at strikke klude til dit hjem og til andre.

De kulørte fiberklude i butikkerne indeholder mikroplastik, der smides ud efter brug og ender i havene og i naturen til skade for økosystemerne, natur og miljø.

Mikroplastik spises af fisk og skaldyr, der ender på vores spisebord.

Derfor er der al mulig grund til at strikke kludene selv f.eks. af økologisk bomuldsgarn, der er både billigt og findes i flere forskellige smukke farver.

Du kan lave de flotteste klude, som du kan forære væk til din familie eller som en fin værtindegave eller gave til din veninde.

Strik er alletiders gaveide.

Se DIY på min blog, hvor du kan finde opskrifter på dejligt strik.

Så jeg kan kun anbefale dig at begynde at strikke, hvis ikke du har gjort det før.

Det er en skønt at strikke og tjener et godt formål!

God strikkelyst!

Lidt om glæden ved at strikke

LÆS MERE:

Magasinet LIV: Sundhedsfordele ved at strikke

Isabellas: 4 overraskende fordele ved at strikke

Karen Lyager: 7 eventyrligt gode grunde til at begynde med at strikke

Magasinet ALT: Du kan strikke dig til et bedre helbred