Økologisk og bæredygtig tandbørstning

Ikke sponsoreret.
Det er vigtigt at børste tænder hver dag både for tandhygiejnen og for sundheden. Det ved vi godt.

Med tandpasta i tabletform gør du en forskel for miljøet og din sundhed, for du undgår plastik, konserveringsmidler og tilsætningsstoffer i tandpastaen. Konserveringsmidlerne tilsættes, fordi tandpasta i tuber indeholder meget vand.

Økologisk og bæredygtig tandbørstning

Jeg bruger veganske tandpastatabletter med flour fra Økofamilien. En pakke indeholder 125 tabletter til 3 mdrs. forbrug. Tandpastatabletterne står på badeværelset i et lille rent glas med låg. De små tabletter kommer i en komposterbar indpakning.

Tabletterne har en frisk smag af mint og er nemme at bruge. En tablet i munden, skyl tandbørsten i koldt vand. Tandpastaen skummer ikke ret meget men virker ligeså godt. Børst tænderne som du plejer i et par minutter. Spyt ud og skyl efter med koldt vand. Tandpastatabletten opløses hurtigt, og tænderne føles rene efter tandbørstningen.

Jeg er sikker på, at jeg godt kan vænne mig til at bruge tandpasta i tabletform. Slut med plastiktuber og klistret tandpasta.

Tandpastatabletterne anbefales ikke til mindre børn og heller ikke, hvis man i forvejen er i behandling med flour. Læs beskrivelsen på pakken.

Jeg bruger også en bambustandbørste. Tandbørsten er bæredygtigt produceret og komposteres i det grønne affald, når den skiftes ud.

Det gør en forskel, hvis forbrugerne vælger grønne bæredygtige løsninger i hverdagen fremfor plastik, for producenterne er nødt til at lytte til forbrugernes behov. Derfor nytter det at vælge grønt og bæredygtigt, hvor man kan.

Sommerhilsener
Eva

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.