VINTERTID

LYSET VENDER TILBAGE

Vintermånederne har været mørke og regnfulde i år, derfor er det skønt at tænke på, at lyset vender tilbage med Vintersolhverv d. 22. december, og dagene nu bliver længere.

Vi er mange som bliver lidt vintertriste i den mørke tid.

Det hjælper at visualisere foråret, tænde lys både inde og ude eller bringe kulør ind i stuen med julens blomster f.eks. farverige julestjerner eller krukker med juleroser ved døren. Det hjælper også at gå en tur eller bare være ude.

Vintertid

MUSIK SKABER GLÆDE

Det er skønt at lytte til musik. Musik skabe glæde, positive stemninger og ro.

Vi ser tit Klassisk Musikquiz på TV. Det er hyggelig underholdning en mørk vinteraften, og musikken er skøn. Humøret får lige en tak opad.

Vintertid
Privatfoto – Sorø

 DET NYE ÅR

Julen er en hyggelig tradition som fint går hånd i hånd med en vintersolhvervsfest, hvor man fejrer lysets og forårets komme med dejlig mad og hyggeligt samvær med familie og venner.

Vinterperioden giver tid til eftertanke. Det gamle år går på hæld og et nyt står for døren. Hvilke ønsker og drømme har vi for det nye år? Hvordan kan vi gøre en forskel? Læs til inspiration denne artikel om en families valg.

Klimaforandringerne betyder at flere og flere vælger at leve miljøvenligt og bæredygtigt, spise grønnere og rejse mindre.

Det er nødvendigt, fordi forbruget skal ned. Jordens ressourcer er opbrugt for 2019.

Mennesket er ikke adskilt fra naturen men dybt forbundet, fordi hele vores eksistensgrundlag er betinget af sunde økosystemer, rent drikkevand og det faktum, at vi reducerer CO2 ikke bare i Danmark men globalt.

Derfor betyder det noget, at vi hver især stopper op og reflekterer over vores liv, så vi kan give plads til nye initiativer eller forandringer i det kommende år.

Glædelig Jul & Godt Nytår!

Kærlig hilsen
Eva

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *